Anthony Benezet var en franskfødt Quaker-underviser, filosof og abolitionist. Opvokset i en familie af filantroper var Benezet dybt engageret i humane sager fra en tidlig alder. Han viede sit voksne liv til at fremme afskaffelse, både i USA og i Storbritannien. Benezets vellykkede foredrag, pjecer og bøger ændrede sindet hos mange mennesker, som havde været apatiske eller modstandsdygtige over for frigørelsesbestræbelser. Han skrev produktivt om slaveri og opfordrede regeringer og enkeltpersoner til at gøre afskaffelse til en global realitet.
Benezet blev født i 1713 i Saint-Quentin, Frankrig, af en velhavende familie af købmænd. I en alder af 17 blev Benezet sendt til England for at arbejde i familievirksomheden. Her stødte han på Friends- eller Quaker-bevægelsen og begyndte snart at konvertere til denne tro. I en alder af 22 forlod han England og ankom til Philadelphia, hvor han arbejdede som lagerholder og lærer.
I Philadelphia blev Benezet hurtigt en leder i Quaker-samfundet. Han skrev pjecer og udgav en bog, Some Historical Account of Guinea i 1771, som hævdede, at afrikanske mennesker havde arvet de samme rettigheder til frihed som ethvert andet menneske, og at slaveri var uretfærdigt og umenneskeligt. Han argumenterede også for, at slavehandelen skulle afskaffes, og at slaverne skulle befries. I løbet af de næste to årtier spredte han sit budskab om afskaffelse i hele det britiske imperium og holdt foredrag i Skotland, Wales og Irland.
Benezets arbejde påvirkede i høj grad den måde, folk i de britiske kolonier så på slaveri. Han var i stand til at overbevise mange af kolonierne om at stoppe deres involvering i slavehandelen. Hans argumentation overbeviste mange af slaveholderne, mens hans karisma vandt hjerterne hos de fleste, der hørte hans foredrag. Den britiske presse støttede i høj grad hans indsats, og selv Underhuset vedtog et forslag om at støtte Benezets indsats.
Gennem hele sit liv tjente Benezet også som en fortaler for indianske rettigheder. Han argumenterede for, at indfødte amerikanere blev mishandlet, og at europæere havde en moralsk forpligtelse til at beskytte deres rettigheder. Han forsvarede også Quaker-protester mod undertrykkende britiske politikker. Han var en ivrig tilhænger af pacifisme og skrev ofte imod krige mellem Storbritannien og Amerika.
Da han døde i 1784, havde en række britiske kolonier afskaffet slavehandelen. Benezets indsats blev krediteret som værende en vigtig faktor i flytningen. Arven fra Benezets arbejde er blevet hædret af Quaker-bevægelsen, og han huskes som en modig fortaler for menneskerettigheder.
Racisme i kolonierne og Benezets holdning imod den
Racisme, i form af slaveri og ulige behandling af afrikanske mennesker i britiske kolonier, var gennemgående i Benezets levetid. Han mente, at disse holdninger skulle udfordres og arbejdede flittigt for at forsvare afrikanske menneskers rettigheder i kolonierne. I 1775 skrev han en pamflet med titlen A Caution to Great Britain and Her Colonies, som hævdede, at slaveri og ulige behandling af afrikanske mennesker var umoralsk, og at kolonierne skulle tage skridt til at afslutte det.
I denne pjece argumenterede Benezet også for, at farvede mennesker havde samme rettigheder som ethvert andet menneske. Han argumenterede for, at hvide mennesker ikke kunne nægte farvede rettigheder uden at nægte sig selv disse rettigheder. Han gik ind for bevægelsesfrihed for alle mennesker, uanset race.
Benezet hævdede, at afskaffelse af slaveri og tildeling af fulde rettigheder til afrikanske mennesker ville bidrage til at skabe en mere retfærdig og lige verden. Han argumenterede for, at den britiske regering havde et ansvar for at fremme racelighed, og at undladelse af at gøre det kunne have ødelæggende virkninger på samfundet. Benezets argumenter var unikke for tiden, og hans argumenter var med til at bane vejen for større friheder for farvede mennesker i de britiske kolonier.
Økonomiske argumenter mod slaveri
Ud over moralske argumenter mod slaveri fremhævede Benezet også de økonomiske ulemper ved at slavebinde afrikanske mennesker. Han hævdede, at slavehandelen var skadelig for koloniernes økonomiske fremgang, da afrikanske folk ikke fik lov til at udvikle de nødvendige færdigheder for at skabe velstand. Han argumenterede også for, at slavearbejde ofte var ineffektivt og dyrt i det lange løb, da slaver skulle udskiftes på grund af for tidlig død eller skade.
Benezet opfordrede til, at slaveejere skulle kompenseres for deres tab, da han mente, at en sådan ordning var nødvendig for at motivere skiftet væk fra slaveri. Han nægtede dog at acceptere, at enhver kompensation skulle gå til de afrikanske slaver, da han mente, at de var af samme værdi for ethvert andet menneske.
Benezets arv
Benezet er blevet nævnt som et godt eksempel på, hvordan én person kan gøre en forskel med hensyn til kampen for menneskerettigheder. Han arbejdede utrætteligt for at sprede sit budskab om frigørelse, og hans succes kan ses i, at mange britiske kolonier afskaffede slaveriet i hans levetid. Hans fortalervirksomhed spillede også en rolle i at øge offentlighedens bevidsthed om afrikanske menneskers situation i kolonierne.
Siden hans død i 1784 er Benezets arv blevet hædret af Quaker-bevægelsen, og han huskes som en modig fortaler for menneskerettigheder. Hans arbejde har også været medvirkende til at inspirere aktivister i det 21. århundrede, herunder Black Lives Matter-bevægelsen.
Tidlig uddannelse af Benezet og hans værker
Benezet modtog minimal formel uddannelse, men havde en dyb tørst efter viden. Fra en ung alder var han meget påvirket af værker af franske forfattere som Moliere og Voltaire. Han læste også meget om forskellige emner, herunder teologi og filosofi. I en alder af 22 ankom han til Philadelphia, hvor han arbejdede som lærer. Han brugte denne lejlighed til at hjælpe med at uddanne børn med alle baggrunde om afskaffelse.
Ud over at skrive sine egne værker oversatte Benezet også værker af andre berømte afskaffelsesforkæmpere, såsom Quobna Ottobah Cugoano og Gustavus Vassa. Han udgav deres værker i håb om at sprede deres frigørelsesord til et bredere publikum. Han skrev også selv brochurer, som blev læst bredt i hele Storbritannien og dets kolonier.
Benezet en samlende kraft
Anthony Benezet var en leder i abolitionistbevægelsen i de amerikanske kolonier såvel som i de britiske kolonier. Han havde evnen til at bringe mennesker fra alle samfundslag sammen i kampen for menneskerettigheder. På trods af tidens fremherskende racisme var Benezet i stand til at overbevise mange om at opgive deres fordomme og søge retfærdighed for alle mennesker. Han var også en samlende skikkelse, der forenede amerikanske og britiske afskaffelsesforkæmperes ideer i en vellykket indsats.
Benezet arbejdede i tæt samarbejde med mange af de førende abolitionister på sin tid, herunder Quaker-aktivister som John Woolman og Abraham Brown. Hans utrættelige arbejde sammen med disse indflydelsesrige abolitionister var medvirkende til at øge offentlighedens bevidsthed om slaveri og inspirere senere aktivisters indsats.
Påskønnelse og ærbødighed for Benezet
I dag bliver Benezet husket og hædret for sine bidrag til afskaffelsesbevægelsen. Hans arv er blevet hædret af Quaker-bevægelsen, og hans navn er æret af dem, der kæmper mod samfundets uretfærdigheder. I USA er der rejst en mindeplade på stedet for mødehuset, hvor han prædikede. Derudover er en gade i Philadelphia blevet navngivet til hans ære.
Hans arbejde og indflydelse bliver fortsat fejret som en vigtig del af menneskerettighedernes historie. Benezets erindringer, essays og pamfletter er stadig bredt tilgængelige, og hans arv af fortalervirksomhed har været en inspiration for senere generationer.
